Alle Skal Betyde Alle!

6 åbenlyse grunde til at retten til at bo og arbejde uden for asyllejrene også skal gælde afviste asylansøgere, der ikke ønsker at medvirke til frivillig hjemsendelse

af Out of the Camps!

 

1 –––– Der er i Danmark omkring 900 afviste asylansøgere, hvoraf omkring 150 efter politiets vurdering samarbejder om deres hjemsendelse. Hvis retten til at bo og arbejde uden for asyllejrene indskrænkes til denne gruppe, vil den således ekskludere langt størstedelen af afviste asylansøgere. Et flertal af dem, der har boet i asyllejrene i årevis – i nogle tilfælde op til 17 år – vil blive ekskluderet.

Det samme er tilfældet for afviste asylansøgere, der ifølge myndighederne er “udsendelseshindrede” – såsom dem der kommer fra lande uden en hjemsendelsesaftale med Danmark – og derfor er fastlåste i asylsystemet.

 

2 –––– Det er absurd at bede asylansøgere om at skrive under på at rejse frivilligt hjem. Asylansøgere er flygtet fra tortur, forfølgelse, dyb usikkerhed. De har ofte foretaget livsfarlige rejser og betalt enorme pengesummer for at undslippe deres hjemland. Kravet om frivillig hjemrejse opleves af de fleste som meningsløst, og derfor er det selvsagt meget få, som vælger at imødekomme det.

 

3 –––– Gennem mange år har man forsøgt at presse afviste asylansøgere til at underskrive frivillig hjemsendelsesaftaler, gennem såkaldte “motivationsfremmende foranstaltninger”. Udover overflytning til et udsendelsescenter (som Sandholm eller Avnstrup), består foranstaltningerne i fratagelse af lommepenge, ophævelse af en eventuel praktikordning og ikke mindst samtale hos politiet 1-2 gange hver uge. Mange bliver også indsat i månedsvis i Ellebæk fængslet beliggende ved Sandholmlejren – som rapporteret på og kritiseret af Amnesty International. Politiet indrømmer, at effekten af disse foranstaltninger er svær at få øje på.  I perioder tilbød man asylansøgere fra Irak og Kosovo en større sum penge for at rejse frivilligt, men meget få tog imod det. Derimod viser erfaringer fra Norge i 90erne derimod, at blandt en gruppe bosniere som fik ophold straks, valgte mange at rejse hjem frivilligt efter krigens ophør; hvorimod dette ikke var tilfældet i en anden gruppe, der havde ventet i 2 år på at få ophold. Ligeledes rejste en del af de irakiske tolke, der fik ophold i Danmark uden ventetid i 2008, også sidenhen hjem frivilligt.

Det er indlysende for enhver: Asyllejrene isolerer og passificerer asylansøgere og motiverer ikke til noget som helst! Uanset hvor meget man anstrenger sig for at gøre livet uudholdeligt for afviste asylansøgere, rejser meget få frivilligt tilbage. Motivationsfremmende foranstaltninger som disse, som har stik modsatte virkning end den tilsigtede, er både absurde og nedværdigende.

 

4 –––– Resultatet af det årelange liv i lejre er psykisk ødelagte mennesker. Statistikken viser, at hvis det ikke er lykkedes at udsende en afvist asylansøger efter 2-3 år – tidsrummet hvori langt de fleste bliver udsendt – så ender vedkommende med at tilbringe i 10 år i en asyllejr. Konsekvensen er for mange af disse psykisk nedbrydning, som det selvfølgeligt kræver lang tid og mange ressourcer at komme over. 68 asylansøgere har i skrivende stund været mere end 10 år i asyllejrene. Paradoksalt nok får en del tildelt humanitært ophold på grund af alvorlige psykisk sygdomme, som er opstået længe efter ankomsten til Danmark. Undersøgelser har vist, at opholdet i de danske asyllejre gør større skade på børn end de traumatiske oplevelser, de ofte har bag sig.

 

5 –––– At indskrænke retten til at bo og arbejde uden for asyllejrene til afviste asylansøgere, der samarbejder om deres hjemsendelse, er en trussel mod selve asylsystemets integritet. Ingen skal presses eller lokkes til at opgive deres asylsag mod at få ret til at bo og arbejde uden for asyllejrene. For nogle afviste asylansøgere lykkes det at få deres asylsag genoptaget og siden at opnå opholdstilladelse hos de danske myndigheder. Dette er eksempelvis for 74 afviste somaliere, der for nylig har fået tildelt asyl efter mange års ophold i lejrene på baggrund af en dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

 

6 –––– Ingen person ved sin fornuft og medmenneskelighed intakt vil påstå, at asylansøgere har forbrudt sig mod nogen lov ved at søge asyl. Og hvem vil for alvor påstå, at det skulle være tilfældet for de asylansøgere, der bliver afvist? Regeringens initiativ til at lade også afviste asylansøgere bo og arbejde uden for lejrene er en vigtig anerkendelse af dette. Men skridtet må tages fuldt ud. Det er naturligt, at afviste asylansøgere ikke vil medvirke til at rejse frivilligt hjem. Hvis politikerne ønsker at fastholde denne gruppe af asylansøgere i isolation og passivitet og presse dem med straffende ”motivationsfremmende foranstaltninger”, er det både pragmatisk set tåbeligt og etisk forkasteligt. Mennesker, der er flygtet, bærer naturligvis mange ar på krop og sjæl, men de er samtidig ressourcestærke mennesker, der har gennemlevet strabadser, som kun de færreste kan forestille sig. Alle asylansøgere skal have mulighed for at bo og arbejde uden for asyllejrene, for at leve et aktivt liv og bevare og udvikle deres kompetencer. Det er til alles bedste, uanset hvor asylansøgere kommer til at leve deres liv – og i virkeligheden det mindste at forlange.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>